Webbetaling
Med betalingsmodulet får du det fulde overblik over alle indbetalinger fra eleverne. Både dem som er foretaget via hjemmesiden og dem som er modtaget i ungdomsskolen.
Betalingsmodulet består af to dele. En del i Lara og en del i webtilmeldingsmodulet på jeres hjemmeside. For at benytte den del af betalingsmodulet der ligger på hjemmesiden, forudsætter det altså, at din ungdomsskole også har tilkøbt webtilmeldingsmodulet.
I Lara registrerer du priser på holdet. Du kan oprette alle de rater du har behov for. Når eleverne er tilmeldt et hold kan de logge ind på hjemmesiden og betale raterne én efter én.
Du har også mulighed for at betinge en tilmelding af en samtidig betaling af første rate.
Når eleverne har indbetalt beløb til holdene via hjemmesiden, flyder information om indbetalingen tilbage i Lara via Websync. I første omgang kan betalingerne ses i skærmbilledet "Webtilmeldinger". Det beløb eleven har indbetalt via hjemmesiden, bliver først trukket i det øjeblik, du godkender betalingen. Hvis du ikke godkender betalingen, bliver pengene aldrig hævet på kontoen.
Når elevernes betalinger er godkendt, kan du i holdvinduet på holdet se hvilke rater, der er indbetalt og af hvem. I elevvinduet kan du se hvilke rater, eleverne har betalt og til hvilke hold. Du kan også vælge en samlet oversigt, hvor du har det fulde overblik over alle indbetalinger.
Du kan vælge en oversigt over alle de elever, som ikke har betalt en rate, selvom betalingsfristen er overskredet.
Du kan også oprette indbetalinger manuelt, hvis du har brug for, at registrere de indbetalinger eleverne foretager direkte i ungdomsskolen.
Betalingsmodulet bruger en betalingsgateway, som er lavet af QuickP