Forhindringer
Når PBS skal godkende en ansøgning om indløsningsaftale, stiller de en række krav til den virksomhed der ansøger. Kravene er til for at beskytte forbrugeren.
I en kommunal virksomhed som en ungdomsskole der fungerer dels under kommunen dels som en selvstændig enhed, kan der være nogle forhold, som gør, at PBS' krav ikke umiddelbart kan opfyldes.
CVR-nr. og domæneejer
Når man opretter en indløsningsaftale, skal man bl.a. angive et cvr-nummer. De fleste ungdomsskoler er registreret under kommunens cvr-nummer, og det er således dette, der skal angives på ansøgningen. PBS stiller krav om, at den virksomhed der er registreret på indløsningsaftalen, altså typisk kommunen, også ejer det domæne hvorfra der kan betales. Hvis ungdomsskolen selv ejer domænet, betyder det altså, at I skal overdrage domænet til kommunen, før I kan indgå en indløsningsaftale hos PBS.
DK-hostmaster opererer med tre begreber:
- En registrant, som er den, der har taget domænenavnet i brug eller med andre ord har registreret det.
- En fuldmægtig, som er den, registranten har givet lov til at administrere domænenavnet.
- En betaler, som er den, der modtager faktura fra DK Hostmaster og betaler fornyelsesgebyrer m.m. for domænenavnet på registrantens vegne.
DK-Hostmasters beskrivelse af de tre roller.
Det er altså kommunen, der skal stå som registrant, hvis I fungerer under kommunens cvr-nummer. Ungdomsskolen skal stå som betaler og optimalt set også som fuldmægtig.Når I laver overdragelsen, kan I angive et "handle" (et handle er DK-Hostmasters betegnelse for "kundenummer" eller "konto" til kommunen. På den måde kan kommunen have en enkelt konto hos DK-hostmaster med op til flere domæner. Dette "handle" kan I få oplyst af kommunens domæneadministrator.
For at gøre ansøgningen om en indløsningsaftale så gnidningsfri som muligt, bør de af jer, som ønsker at tage betalingsmodulet i brug umiddelbart efter sommerferien få ordnet overdragelsen så hurtig som muligt.