PBS Indløsningsaftale

For at kunne tage imod betalingskort kræver det, at man har en indløsningsaftale med en kortindløser.

Kortindløsere foretager autorisation af det kort, der benyttes ved indbetaling via hjemmesiden, og sørger for, at det indbetalte beløb overføres fra kortholders konto til betalingsmodtagers konto inden for en rimelig frist, efter at kortholder har anvendt betalingskortet på hjemmesiden. 

Der findes andre kortindløsere end PBS, men PBS er det eneste selskab, der tilbyder indløsningsaftaler for Dankort, derfor er det dem, du skal have en aftale med.

Ekspeditionstiden på en indløsningsaftale hos PBS er op til 4 uger, så du skal ansøge i rimelig tid inden, du skal modtage de første betalinger via hjemmesiden.